|
Mandag den 19. Maj
Første opgave var at finde en cykelsmed. Det var ganske nemt, da han lå ca. 500 meter fra hotellet. Og det var, for mig en helt speciel oplevelse. Når nu ens barndom og opvækst har været med en far som har drevet cykelforretning i Ikast i mere end 45 år, var det som at komme tilbage i tiden. Værktøjet liggende i en halv meters højde, to steder at hænge cyklerne op, og en butik som kun indeholdt det mest nødvendige. Heldigvis havde han et par klamper som passede, og monterede disse om end han måtte kæmpe lidt. De gamle var så slidte, at skruerne ikke længere havde rille nok til skruetrækkeren. Og så den store genkendelse, da jeg skulle betale. Han kiggede på prisen på klamperne, og skulle også have et tillæg for arbejdstiden. Han skullede ud til siden og sagde 4 euro. Sådan var det også i min fars tid, dengang var det bare en 'daler'. Rar fornemmelse i øvrigt at stå i butikken og bare have tid nok. Her er jeg kommet til nu, om noget tager en halv time eller to, betyder ikke noget. Jeg har tid nok. Herefter på cyklen, med Barntrup som første større by. Barntrup er kendt som messearrangør af en stor årlig møbelmesse. Ja, det har jeg også prøvet, da jeg i min første Systema tid var messeansvarlig i Barntrup. I klædt mit farvet nappa slips, begrænset tysk og en alt for stor selvtillid. Men det gik jo også. Terrænet i dag har budt på mange bakken, med mange stigninger, og enkelte på 13 procent. En god oplevelse var, da en mand stoppede sin bil, steg ud og spurgte om han kunne hjælpe. Jeg stod og kiggede kort. Han indledte med at sige, at han havde noteret sig, at jeg kørte Colnago, og tilmed havde monteret Campagnole over alt, ja så kunne han kun stoppe for at hjælpe. Til alle som ikke ved hvad alt dette betyder, kan det sammenlignes med at køre Harley Davidson motorcykel. Han var lokal kender og fik mig ind på de små veje. 30 km i meget smukt natur. Men det giver ikke den samme fremdrift, så det er bedre med de store veje. Endestation i dag er Brakel, ca. 60 km syd for Hannover. I dag 90 hårde bakke km, og status efter en uge er 731 km og en ryg som ikke er helt enig med mig om projektet. Ja, jeg vidste godt at ryggen kunne blive mit Waterloo, men jeg håber jeg kan pleje den lidt. Jeg overvejer en hviledag, eller en kort dag. |
![]() |
| smukt, men meget små veje. |
![]() |
| Fru Garmins sans for hoteller fejler ikke noget. Her hotellet i Bückeburg. |
| (OBS: kortet viser ikke den præcise rute, men giver en idé om dagens tur) |
Vis stort kort |
| Denne side er vist gange - Gå til: << forrige side | næste side >> |