Dagen er gået med at læse noget fagliteratur som er medbragt. Jeg skal til eksamen den 20. Juni i Jungs Typeindikator. Spændende og dejlig med muligheden for fordybelse. Ellers har jeg tænkt lidt på rejsebeskrivelsen fra i går. For alle som ikke er med i cykelkredsen, men læser min rejsedagbog, vil jeg lige fortælle, at det med min cykel var en intern. Jeg er den eneste som kører Colnago, de andre har, efter deres opfattelse væsentlig bedre cykler, derfor lidt sjovt at møde en anden Colnago fanatikker. Ellers er jeg jo på vej ind i anden uge, og det er nu risikoen for at blive alene 'bims' indtræder, i henhold til Alex P's erfaring med Tour de France. Jeg syntes nu ikke at tilstanden har indfundet sig endnu. Jeg har meget stor fornøjelse af, at sende rejsedagbogen hjem hver aften. Jeg bruger en del af dagen på at tænke igennem hvad jeg skal skrive om. Det er fantastisk god mental træning. Herudover skriver jeg dagbog, og oplever faktisk en form for kommunikation med dagbogen, det er spændende. Jeg skriver alle mulige og umulige ideer ned, vender og drejer tankerne, og måske er der noget som kan bruges når jeg kommer hjem. Og så snakker jeg selvfølgelig med familien pr. telefon, godt telefonen er opfundet. En konstatering efter en uge i Tyskland, er den store forskel der egentlig er på Danmark og Tyskland. De mindre byer har meget mere liv end tilsvarende i Danmark. Der er meget mere liv og lokal handelsliv med bagere, kødmænd og lignende. Tanken at stordrift i sig selv ikke er godt, har strejfet mig. En anden opdagelse er, at der bruges meget TV tid på at vise hvordan grupper af offentlige ansatte arbejder. Det være sig toldere, dem der rydder op på rastepladser og lignende. Det giver et signal om respekt for de mennesker som har disse jobs. Det er sympatisk. En tredje iagttagelse er den stolthed de frivillige brandmænd har. Enhver lille flække har sit eget frivillige brandkorps. Og det skilter de meget med, og står stolt og pudser udstyret i deres flotte uniformer. Det virker som om der er prestige forbundet med frivilligheden. Afslutningsvis vil jeg endnu engang takker for de mange hilsner på mailen. Jeg kan, som skrevet tidligere, ikke svare tilbage. Men hvor er det dejligt med alle disse tanker og spørgsmål. Jeg vil prøve at besvare nogle af spørgsmålene gennem rejsedagbogen. Helt ærligt er jeg også stolt over besøgtallet på hjemmesiden. Tak.
