Søndag den 18. Maj.

Efter gårsdagens oplevelse, var jeg meget spændt på morgenen. Heldigvis følte jeg mig meget motiveret for at komme på cyklen. Så jeg kan kun anbefale Spargelcreme Suppe og Championschnitzel med en stor øl og 10 timers søvn (og en Ibumetin). Det gør underværker mod en forslået krop og en smule hængemule.

Så op og i gang. Dejlig morgenmad helt alene (så kan jeg smøre mine ekstra simler, uden at der er nogen som syntes, at det er mærkeligt at man kan spise så mange), og cyklen gjort klar. Regnen er stoppet, skyet med lidt sol og ganske koldt, med temperaturer på 14 - 16 grader. Turen i dag har gået over Nienburg, Liebenau, Stolzenau, Stadthagen og er afsluttet i byen Buckeburg (det er u med to prikker over, men det findes ikke på tastaturet). Det vil sige at jeg en anelse mere sydlig end Hannover, dog mere vestlig.
I alt 110 km, hvor bakkerne er begyndt at komme. Seje stækninger på et par km med en stigning på 3 - 4 procent. Rart at vide hvad der venter omkring Kassel.
Oplevelsesmæssigt har det været en rolig dag. Tydeligt at det har været søndag, ikke megen trafik på vejene.

På 'hjemmefronten' har fru Garmin og jeg fået talt ud om tingene. Hun har fremtidig kun opgaven at finde vej gennem de større byer, ellers alene kort med min egen forberedelse. Ellers bliver det næste sommer jeg ser Rom, da hun vil vise alle de små veje, ofte kun 2 meter bredde. Smukt, men nok mest for lokale.

I morgen er jeg nødt til at søge på værksted. Mine klamper på cykelskoene er total slidte. Det glemte jeg inden starten, de skulle have været skiftet. Men jeg er nødt til at sidde fastspændt når bakkerne kommer for alvor.

 

Så er der serveret frokost!

 

(OBS: kortet viser ikke den præcise rute, men giver en idé om dagens tur)

Vis stort kort
 

Denne side er vist gange - Gå til: << forrige side | næste side >>