Ind på de små veje, og første store stigning for 'Bjerg-oksen' i dag, var i forbindelse med noget vejrarbejde. 4 km op med 7 - 9 procent stigning på med ægte hårnåle sving. Ganske enkelt pokkers hårdt, jeg svedte i lårtykke stråler.
Når jeg kender disse stigningsprocenter, er det fordi fru Garmins GPS er ret nøjagtig med disse data. Fandt ud af, at 'flue-grænsen' ligger omkring 7 km. i timen. Er farten under 7 er der fluer, over ikke. Men ned dalen igen, og følge parrellel vejen mod Pfunds, hvor jeg kom på landevejen igen. Efter nogle km. startede opkørslen til Nauders i 1.395 meters højde. Og det var bjergkørsel. Vejen ligger som en hylde på bjerget. Dette bevirkede, at jeg kunne se ned i dalen, når cyklen var tæt på autoværnet. Og det er bare ikke godt. Jeg syntes ikke, at jeg normalt har højde skræk, men at se et par hundrede meter eller mere ned, det er direkte ubehageligt. Så øjnene fast fixeret på vejen og så bare op ad.
Turen op til Nauders var hård, modbydelig hård. Fra Nauders til Reschenpass er der en højde forskel 160 meter. Denne strækning er ikke decideret bjergkørsel, men en lang stigning med kørsel i en slags bred dal, med alperne på begge sider. Mit uheld i dag, var en meget kraftig modvind, så den sidste strækning op var ligeså hård som opkørslen. Højeste punkt er i byen Reschen, hvor højden er 1.505 meter.
Og så glædede jeg mig, som en lille dreng der skal til børnefødselsdag, efter nedkørslen, og tænk. Modvinden var så kraftig at jeg skulle arbejde for at komme ned. Sur røv, simpelthen. Men ned kom jeg, og jeg har søgt pit i San Valentino. Kun 69 km. i dag, men ubetinget de hårdeste indtil nu. Nu vil jeg alligevel tjekke kortet for i morgen, det kan jo være Brenner-passet er blevet flyttet!
Vis stort kort