|
Søndag den 1. juni
Turens længste etape indtil nu. 138 km. fra Ora til 15 km. før Verona. Nærmeste større by herfra mod nord hedder Affi. Når jeg er lidt upræcis med angivelsen af endestationen, er det fordi jeg har søgt ind på en Agritourisimi. Havde forsøgt på hoteller forinden, men det var helt ude på overdrevet rent prismæssigt. Derfor fortsatte jeg mod Verona, og kørte spontant fra mod denne Agritourisimi. Der var angivelse af både seng og restaurant, så jeg satsede. Det jeg heldigvis ikke vidste var, dels at der var 4 km. op, rigtigt op vel og mærke, og dels, at udlejeren ikke var tilstede, hvorfor ingen kunne sige om der var et værelse fri. Lidt forklaring til forpagteren af restauranten, som kan lidt engelsk, fik ham til at ringe for mig. Lovning på et værelse, dog vil der gå en time inden jeg kunne få værelset. Derfor sidder jeg og skriver dagbog nu, og i dette øjeblik har jeg lige fået besked på, at det ikke kan lade sig gøre med et værelse. Øv - øv. Her stopper således første del af dagens dagbog.
Fortsættelse:
Forpagteren bød indenfor i køkkenet, og sagde at han nok skulle hjælpe. Han serverede lidt brød med pølse, faktisk det første jeg fik at spise efter de medbragte boller og en kage midt på dagen. Han forsøgte et par steder uden held, og sagde til sidst at jeg skulle prøve at køre ned til Sant Ambrogio di Valpolicella. Det var nedkørslen modsat der hvor jeg var kommet op. Kør til kirken, drej til højre og forsøg at finde et sted ved navn 'Maistro'. Navnet lød lovende. Gjorde som anbefalet, og et sted sad der nogle mennesker udenfor noget der lignede en restaurant. Bingo det var 'Maistro'. Et ældre ægtepar har stedet. De taler ikke andet end italiensk, så fagter med en finger og begge hænder op på siden af hovet, har givet et dejligt værelse. Lige nu (klokken er 19.45) sidder jeg og skal til at spiser, men ved ikke hvad der kommer. Der er ikke noget kort, og jeg har bare sagt 'Si -si'. Det er blevet til mange km. i dag. De første hundrede på det velfungerende cykelsti system. Jeg har kørt på ruten 'Via Claudia Agusta', som er den gamle romerske hærvej mod og over alperne. Har stødt på navnet allerede i Tyskland, men har først i dag fulgt ruten, og det har virkeligt fungeret. Generelt meget tilfreds med at være så tæt på Verona. Ellers er det søndag, og traditionen tro, er det også status dag. Det har været en god uge. Ned gennem 'Romantische Strasse', passeret Østrig og alperne med de to pas. Ganske godt, og turmæssigt har det været tip top. Den bedste uge, både fysisk og psykisk. I alt 1.912 km., og i runde tal ca. 500 km. tilbage. Udfordringen bliver at finde vej, stisystemet er ovre, tror jeg, og endelig at finde ud af, om det skal være ud til kysten (den er længere) eller over bjergene i Toscana. Jeg vil forsøge at rådføre mig med en eller anden. Det er en underlig fornemmelse nu. På den ene side, meget tæt på, og på den anden side, er det det alligevel langt væk. Vil også være ærlig at sige, at jeg begynder at savne familien. Meldingerne i går om det dejlige vejr i Danmark, grill og hygge, krævede sin mand. Med som en skarpsindig venlig ven skrev på sms: 'du har selv valgt det'. Ja, det er jo rigtigt, og så tænkte jeg blot på, at når man er fra 'selve Pandrup' så er man altså en hård nyser. Det havde jeg lige glemt. Her er jeg nu færdig med at spise. Super italiensk mad med bl.a. pasta. Dejligt efter en dag, som har været harmonisk i 80 % af tiden, og så særdeles udfordrende til sidst. Men med en god slutning. |
![]() |
| Sådan var ruten de første 100 km. |
![]() |
| Den hyggelige forpagter som bød indenfor i personalestuen. |
| (OBS: kortet viser ikke den præcise rute, men giver en idé om dagens tur) |
Vis stort kort |
| Denne side er vist gange - Gå til: << forrige side | næste side >> |