|
Lørdag den 24. Maj
Startede dagen med at finde den lokale cykelsmed i Tauberbischofsheim. Jeg skulle have luft i hjulene, og det kan kun gøres ordentligt med det rigtige udstyr. Den almindelige cykelpumpe, som er monteret på cyklen, kan kun pumpe op til omkring 6 - 7 bar. Og det er ikke nok, ringene skal gerne have 9 bar, så kører de bedst. Cykelsmeden havde noget meget fint udstyr monteret på kompressor, men indstillet til 7,5 bar automatisk. Det er derfor det tryk han mente var OK, men det er det ikke. Så jeg forklarede mit ønske om 9 til 10 bar, hvorefter jeg fik blikket: 'du er ikke rigtig klog'. Han måtte finde den manuelle pumpe frem, og fik gang i ringene, og hans forholdsvise store krop, da han måtte ligge kræfterne i. Nå, men det kostede 2 euro, jeg fik mine 9 bar og han morgen motionen. Men når vi er ved hjulene, så har jeg ikke haft punkteringer endnu. Jeg håber også at det kan undgås. Den største trussel er glas på vejen. Jeg er jo nu så langt nede, at der ikke findes flintsten, så 7-9-13, og bank under bordet. I dag har jeg været tung i benene. Gårsdagens bjerge havde alligevel sat sine spor i lårbasserne. Hertil kom, at jeg ikke fik spist rigtigt fra morgenen af. Så efter et halvt hundrede km besluttede jeg, at det skulle være en af de lettere dage. 90 km fra Tauberbischofsheim ned over Lauda-Köningshofen, Bad Mergentheim, Röttingen, Rothenburg, med endestation i Schillingsfürst. Jeg har faktisk fulgt hovedvejen på 'Romantische Strasse'. Derfor har jeg mødt rigtig mange på cykel, men de har alle korttasker på styret, cykler i almindelig tøj, og er ofte et par (derfor navnet 'Romantische Strasse' ), eller en lille gruppe. Jeg tror de vil beskrive mig som en 'Strassen-fræser', foroverbøjet og så meget fart på som muligt. Jeg glæder mig til mere varme, og muligheden for at få tøjet vasket og tørret. Næste hviledag skal bruges til tøjvask, men jeg skal jo have et eller andet på, så det skal være så varmt, at jeg kan klare mig med shorts og t-shirts. Fik i øvrigt også 'blikket' fra en dame, da jeg efter cykelsmeden var i Lidl for at købe vand. I køen vendte hun sig om og sendte blikket 'du lugter godt nok fælt'. Jeg smilte tilbage, hun havde ret. Så er det lørdag aften. Lige nu kunne jeg godt tænke mig frikadeller med nye danske kartofler og rabarberkompot. Men det må vente! |
![]() |
| Autostrada no. 7. Her har vi kørt mange gange på vej syd over. Og helt ærligt, det er nemmere i bil! |
| (OBS: kortet viser ikke den præcise rute, men giver en idé om dagens tur) |
Vis stort kort |
| Denne side er vist gange - Gå til: << forrige side | næste side >> |