Torsdag den 22. Maj I går aftes spiste jeg en god bøf på hotellet. Ja, maden levede fuldt ud op til de forventningenne som værten havde givet mig. Restauranten var indrettet i en gammel stil, lidt engelsk inspireret tror jeg, bordene var gamle, alle forskellige, og med en blanding af stole og gamle sofaer sat til. Hertil i overmål pyntet op med alt hvad man overhovedet kan forestille sig af gammelt nips, billeder, rustninger og meget mere. Hyggeligt på sin specielle måde. Jeg havde om eftermiddagen fundet et sted med CL fodbold og servering. Der var nemlig ikke TV på værelset, men på den anden side der var heller ikke toilet. Fodboldkamp med mange mennesker, men ikke mange som holdt med de samme som jeg. Ja faktisk var jeg den eneste, som havde smil på læberne, da Ronaldo scorede for Man. United. Alle var med Chelsea grundet Ballack. Men så kan man jo bare nyde det inde i sig selv. Den omtalte byfest havde også fået mange ud af stuerne. Pladsen lå lige op mod hotellet, og sidste gang jeg så på uret grundet larm var 04.30, skal der være fest så lad der være fest, må tyskerne sige. Jeg stod tideligt op for at være klar til radioen. Jeg havde bestemt at køre så jeg kunne snakke i fred og ro uden for byen. Da jeg tog afsked med værten, spurgte han hvor jeg skulle hen ad i dag. Jeg nævnte Fulda og Würzburg, hvilket fik han til at sige uha og lave en bevægelse med hånden som skulle vise at det ville komme til at være bakket. Jeg smilede og tænkte, at nu Kassel var passeret, så kunne det vel ikke være noget at regne. Men ak og ve, man skal aldrig ignorere en lokal. Det har været turens absolutte mest kuperede etape i dag. Det har været rigtige bjerge, som vi kender dem fra Harzen. Det er alligevel blevet til 95 km, ikke med et genemsnit som de tidligere dage, men acceptabelt. Turen fra Schwalmstadt er gået over Alsfeld, Lauterbach, uden om Fulda og ned mod Schlüchtern, hvor jeg har fået et fornuftigt og biligt hotel, som er helt nyt. Det bliver luksus i nat. Turen er gået gennem et naturreservat, så på opleveren har turen i dag været i top. Men tilbage til radioindslaget. Det var første gang i 10 dage at jeg skulle tale med nogen ud over familien i telefonen. Og så fortælle om turen, nu hvor det er virkeligt, i stedet for en drøm og en forestilling. Det var svært og en meget følelsesladet oplevelse for mig. Jeg tror selv, at jeg har lydt anderledes, og jeg fik ikke det normale glid i det når jeg snakker. Bagefter indslaget var jeg på en uforklarelig måde rørt, og det her skal blive i en sluttet kreds: 'Jeg kneb en tåre'. Det var overvældende og der var en følelse af afsavn. Jeg har flere gange i dag tænkt om jeg har fået alene symptomer. Det tror jeg nu ikke, men 'ham fra selve Pandrup er jo kun et menneske'. (Der er link til radiointerviewet på pressesiden)

De hyggelige byer har ligget som perler på snor i dag.

(OBS: kortet viser ikke den præcise rute, men giver en idé om dagens tur)

Vis stort kort

Denne side er vist gange - Gå til: << forrige side | næste side >>