Bjergoksen er i Italien
Supermotionisten Bent Aage Madsen fra Ikast har godt tråd i pedalerne - fødselsdagsfesten i Rom synes sikret
"Så er Reschenpass passeret. "Bjerg-oksen" er nu i Italien".
Sådan skriver Bent Aage Madsen på sin hjemmeside.
Direktøren og indehaveren af HR-virksomheden pro&co a/s er med andre ord i fuld gang med at opfylde sin drøm - en godt 3000 kilometer lang cykeltur til Rom.
Det er samtidig en fødselsdagsgave til ham selv.
Pedalatleten vinkede farvel til familien i Ikast lige efter pinse - tirsdag 13. maj klokken 11.00. Han forventer at ramme Italiens hovedstad søndag 8. juni, eller måske allerede om lørdagen.
Bent Aage Madsen runder de 50 år 11. juni. Denne dag vil hele familien være samlet i Rom.
Nappede et pas
Onsdag 28. maj "nappede" Bent Aage Madsen Fernpass i Østrig. Dagen efter var der ligeledes bjergkørsel på menuen:
"Det var en "overraskelse", at der manglede endnu et pas, og så et i 1.505 meters højde. Men det er præcis sådan, jeg gerne vil have det. Derhjemme skal jeg ofte arbejdsmæssigt tænke et skridt foran, og altid med et forsøg på overblik", skriver Bent Aage Madsen.
Efter nogle kilometer startede opkørslen til Nauders i 1.395 meters højde.
Kørt ned
"Og det var bjergkørsel. Vejen ligger som en hylde på bjerget. Dette bevirkede, at jeg kunne se ned i dalen, når cyklen var tæt på autoværnet. Og det er bare ikke godt. Jeg syntes ikke, at jeg normalt har højde skræk, men at se et par hundrede meter eller mere ned, det er direkte ubehageligt. Så øjnene fast fixeret på vejen og så bare op ad", skriver motionisten, der indtil videre har haft knapt 2000 besøgende på sin hjemmeside.
- Det kan kun lade sig gøre, fordi min super nevø, Mikkel, er i den anden ende af min mail. Han modtager min dagbogstekst og et billede fra min medbragte HTC mobil. Herefter er det Mikkel som mestrer hjemmesiden, fortæller Bent Aage Madsen.
Torsdag kørte han kun 69 kilometer, hvor det forventede gennemsnit er 125 kilometer pr. dag.
"Ubetinget de hårdeste kilometer indtil nu. Men ned kom jeg, og jeg har søgt pit i San Valentino.
Turen ned gennem Tyskland bød på mange oplevelser - også de mere triste.
Turens første, store uheld skete, da ikastboen var på vej ud af Bremen.
"En billist kørte lige ind foran mig på cykelstien. Resultatet var et uundgåeligt sammenstød, hvor jeg kørte direkte ind i højre side af bilen. Jeg fik drejet cyklen, så jeg kom lidt sidelæns ind. Røg helt af, efter at have taget det meste af skraldet med venstre skulder og cykelhjelm", skriver den uheldige helt, som skældte sin tyske banemand ud - først på dansk, herefter på tysk.
"Den stakkels mand var lige så chokeret som jeg, og var ked af at han ikke havde set mig. En masse postyr, hvor tililende ville ringe efter læge og politi. Men efter at have set cyklen efter, og konstateret at den ikke var mere skadet end jeg kunne reparere den på stedet, og følt efter omkring skulderen, fik jeg aflyst alle tiltagene (man er vel fra selve Pandrup)".
Liv i landsbyerne
Hos vores sydlige nabo har Bent Aage Madsen også konstateret, hvor stor forskel der egentlig er på Danmark og Tyskland.
"De mindre byer i Tyskland har meget mere liv end tilsvarende i Danmark. Der er et lokalt handelsliv med bagere, kødmænd og lignende. Tanken, at stordrift i sig selv ikke er godt, har strejfet mig", konkluderer rekrutterings-direktøren.
Naturoplevelser har der været mange af undervejs. Blandt andet på etapen til Füssen.
"Godt 30 km nede af ruten åbnede landskabet sig, og alperne med sne på toppene, viste sig. Et fantastisk syn, og specielt flot i det smukke solskin. Naturen er grøn og frodig her, og hurtigt kom også det typiske alpelandskab med de velkendte hytter og køerne gående på markerne med de klassiske ko-bjælder på. Simpelthen ren idyl, det bedste vejr indtil nu, det smukkeste landskab, man kan forestille sig, så cyklen kører næsten af sig selv".
Den søde dame
I byen Reutte forberedte Bent Aage Madsen sig til at skulle passere Reutte Fernpass.
"Den meget søde dame i receptionen på hotellet gjordediskret opmærksom på, at der findes specielle taxa'er, som kører folk på cykel over passet. Men det er nu svært at komme hjem til "selve Pandrup", og fortælle, at der har været en taxa indblandet. Den søde dame nævnte også, at hun jo ikke fortalte det til nogen. Men det vil være nok selv at vide det", understreger Europas Ærligste Cykelrytter, som på turen over Fernpass nød panorama-udsigten til Tysklands højeste bjerg, Zugspitze.
Supermotionisten fra Ikast er foreløbig sluppet for at få "alene-kuller". Han beskriver tværtimod, at han indimellem oplever en nærmest zen-agtig tilstand, når det går rigtig godt med "at æde asfalt".
"Det er en sand fornøjelse at sidde rytmisk trampende, og se hvordan sveddråberne dannes på cykelkaskettens skygge, og når dråben er stor nok, svinger den lidt fra side til side inden den falder af, og straks bliver den afløst af en ny. Det er cykelmotion når det er bedst. Alle som har prøvet cykelmotion kan genkende dette.
Dejligt må jeg sige".